Susåen?

Halløj,

Vi er 6mand høj der her d. 2 maj skal ud og prøve kræfter med susåens fiskeri, er der nogen der kan hjælpe med hvor vi evt. skal sidde nu her på året, og hvor der evt. kan købes fiskekort til stykket.

Håber der er nogen der kan hjælpe os :)

Mvh Lasse Petersen , Ringsted

Fora: 

Dem der har fisket i Susåen, og skrevet om det her på siden, har fisket lige nedstrøms stryget i Næstved.

Efter sigende skulle de største fisk være trukket videre, men der er stadig fisk at komme efter.

Sidst jeg fiskede her, var fiskeriet frit.

Af Rikard

Vægtene overrasker mig egentlig ikke, strømvand kan være så forbandet træls at fiske i, fordi fiskene har tendens til at komme fra den ene af siderne, enten opstrøms eller nedstrøms, aldrig samtidigt over det hele.

Til gengæld er det jo fint at i fik rimterne i tale, det er en helt sjov fisk at fange.

Af Rikard

Hej Rikard,

Det er bare alletiders, har af anden side fået fortalt at stykket omkring Herlufsholm også skulle være fint at konkurrence fiske på, er der nogen der kan be eller afkræfte det, evt. med en begrundelse?

Og det er bare super god stil at der bliver svaret så hurtigt!
Håber på at kunne smide årets første rapport op lørdag aften.

Lasse Petersen

Af Lasse Petersen

Jeg har aldrig fisket på strækket ved Herlufsholm, så jeg ved ikke om det er specielt godt til at fiske nogle stykker sammen. Problemet med de fleste strømvande, er at fiskeriet kan være rigtig godt på kanten ... og rigtig skidt i midten, og jeg formoder at Susåen ikke er anderledes.

Jeg vil anbefale at i fodrer forsigtigt til at starte med, da i ellers risikerer at dræbe pladserne fuldstændigt, hvis der kun er meget få fisk.

Af Rikard

ved stykket inde i byen nedstrøms for stryget er der frit fiskeri, modsat herlufholm stykket(mener at der her kræves medlemskab-fiskekort).
De største af rimterne er smuttet videre fra stryget-stykket.
Ved stryget er der massere af parkering, kort gå tur, og en pølse vogn. forrige søndag var 2 der hver fik lige under 40 kg på lidt under 4 timer.

Af bingo fuel

Hey begge to,

Mht. nedstrøms stryget vi kan vidst ikke klemme en 6-8mand ned der så tror umiddelbart at herlufsholm stykket må være det bedste bud indtil videre.

Lasse

Af Lasse Petersen

En anden mulighed kunne være stykket ved Skelby. Der kan I uden problemer være 6-8 mand...

Der er et okay fiskeri pt. med hovedvægten i skaller og enkelte brasen og rimter som bonus fisk.

Jeg mener I skal købe dagkort til dette stræk, og dette kan I gøre i Jan og Bos i Næstved, hvis ikke jeg tar meget fejl...

Af Claus Jakobsen

Det bliver ganske rigtigt svært at klemme 6-8 mand ind på strækket nedstrøms stryget, så jeg synes klart at Herlufsholm-stykket virker som et fornuftigt bud.

Jeg glæder mig til at høre hvad i fanger, men der burde være en del rimter på strækket.

Af Rikard

Hvordan gik det så :) ?

Af Rikard

Hov, har haft meget travlt på det sidste, men et lille resume kan i da få.

Vi kørte lidt rundt og fandt stedet omkring kanoudlejningen som det bedste mest pga. den korte afstand til bilerne =)

Vi kom igang de fleste med 5-8meter pole og enkelte med 10-11meter tap.
fiskeriet var i starten små rudskaller, og vi fik ca. 10 hver, så døde det ellers. Nedstrøms kant fik først et hug efter 2timers fiskeri og hiver der en fin rimte op på 1,5kilo, vi andre kan slet ikke få dem trukket desværre og efter 10min har han en vægt på 5,8 bestående af 4 rimter, der efter døde fiskeriet ud og vi valgte at afkorte stævnet til en 3timer da der var præmiedag næste dag og fiskeriet formentlig ikke blev bedre af solen kom højere på himlen over det lave vand.

Vægtene for de tre bedste var:
5,8kg. 4. rimter
1,6kg. 1. rimte
1,5kg. ( ren skaller )

Af Lasse Petersen