You are hereVidåen - Rudbøl Bro til Nørremølle Bro

Vidåen - Rudbøl Bro til Nørremølle Bro


Region:Sydjylland
Fisketilladelse:Dagkort
Fiskearter:Aborre, Ål, Brasen, Bækørred, Gedde, Havørred, Laks, Regnbueørred, Rimte, Rudskalle, Sandart, Skalle

Vidåen er et af danmarks artsrigeste vandområder, og strækket nedstrøms Rudbøl sø, fra Rudbøl bro til Nørremølle bro, er et rigtig godt medestræk.

Fiskekortet kan købes hos Rudbøl Camping, der ligger lige ned til åen. Prisen er 75 kr for et år. Fiskekortet gælder fra 1. april til 15. november.

Vidåen er på dette stræk bred og dyb, bredden svinger fra 50-75 meter (et forsigtigt gæt) og dybden er op til 3,5-4 meter. Dette stræk er meget afhængigt af tidevandet i vadehavet, idet slusen lukkes ved højvande, hvilket gør at strømmen "dør". Det er almindeligt at fiskeriet er bedst når der er strøm i åen.

De fleste vælger at fiske på strækket lige ved broerne, men det er også muligt at gå ud af diget og finde en plads i rørskoven.

Det er almindeligvis skaller der dominerer fangsterne, med indslag af skimmers og rimter.

Alle fiskemetoder kan bruges, men nogle er sårbare i forhold til strømmen, og f.eks. kan bundmede til tider være umuligt, ligesom matchfiskeri også er svært hvis der er strøm.

Hvem er online

Der er i øjeblikket 0 brugere og 6 gæster online.