Vedr. medemødet 13. november

Her på medesiden kan jeg se et forslag fremsendt af Nyborg Sportsfiskerforening til årsmødet i Medesektionen.
Dette forslag handler i sin enkelthed om at give stemmeret til alle deltagende forening under Danmarks Sportsfisker Forbund.

Til min store overraskelse er dette forslag placeret som nr. 5 på en prioritetsliste som der skal behandles og stemmes om på mødet den 13. november i Ishøj.

Det vil sige: Der er 4 forslag som der skal tages stilling til før forslaget fra Nyborg Sportsfiskerforening kommer til behandling.
Skulle forslaget som forventet blive godkendt, har Nyborg Sportsfiskerforenings repræsenter på mødet stemmeret fra forslagets godkendelse.

Bellinge Medeklub har ligeledes indsendt et forslag omhandelne stemmefordeling til dette årsmøde.
Skulle dette forslag blive vedtaget og forslaget fra Nyborg Sportsfiskerforening blive nedstemt har Nyborg Sportsfiskerforening så stemmeret da Nyborg Sportsfiskerforenings juniorer deltog ved dette års junior DM.

Hvorfor fanden bliver foreningerne i Danmarks Sportsfisker Forbund frataget stemmeretten på denne måde.

Nyborg Sportsfiskerforening deltager ved dette årsmøde og får ingen indflydelse på følgende eksempler:
1. Skal der være konsekvenser for bevist eller ubevist forsøg på at snyde ved
Danmarksmesterskaber og Landsholdsudtagelser.
2. Udvidelse af Medesektionen.
3. Medeforbund uden om Danmarks Sportsfiskerforbund.
4. Fratage juniorer retten til at deltage i både junior og senior arrangementer.
5. Stemmeret til alle deltagende forening.

Efter samtale med Nyborg Sportsfiskerforenings advokat. Er den passus i ”Regler for aktiviteter der hører under Danmarks Sportsfiskerforbunds medeudvalg” regel nr. 1.3 vedrørende afstemning på medesektionens årsmøde, i strid med almindelig foreningsretslig praksis.
Derfor skal dette forslag i princippet ikke til afstemning men praksis skal bare ændres omgående.

Vi skal samtidig gøre opmærksom på, at beslutninger truffet under disse regler kan være ugyldige og medføre erstatningsansvar.

I regel nr. 1.8 står der i øvrigt:
Dagsorden til medemødet udsendes af medesektionen senest 1 uge før medemødets afholdelse.
Nyborg Sportsfiskerforening har den 7. november endnu ikke modtaget denne dagsorden.

Hej Steen

Jeg har lige læst dagsorden inde under indlægget Medemødet 2011, eller er det ikke nok?

Simon

Af Simon

Hej Steen

Nu er jeg hverken advokat, eller på anden måde god til regler m.m.

For mig ser jeg det logisk, at samtlige ændringer som bliver vedtaget til medemødes, først træder i kræft efter mødet, måske endda først ved indgangen til 2012. Ellers bliver det hele rigtig indviklet og træls, og hvem ønsker egentlig det?

Casper Kærgaard

Af Kærgaard

Hej Steen

Dagsorden er udsendt via mail d. 21. september, og alle indkomne forslag har været tilgængelige her på siden siden senest 1. november. Der er ved en fejl (min fejl - beklager) ikke udsendt en komplet dagsorden endnu - det kommer i aften.

Medemødet er helt ordinært, dvs. vi laver IKKE en "ekstraordinær" runde inden medemødet. Af samme grund vil forslag der bliver vedtaget først være gyldige EFTER medemødet er overstået.

Bemærk iøvrigt også at medesektionen ikke er en forening, og derfor ikke skal efterleve eventuel lovgivning for foreninger.

/Rikard

Af Rikard

Kære Rikard
Godt set at medesektionen ikke er en forening. Det er det der er hele problemet. Medesektionen er en del af Danmarks Sportsfiskerforbund og derfor underlagt ganske almindelige foreningsretslige principper. Jeg har voldsomt svært ved at forstå jeres vedholdende fastholdelse i disse forkerte og retslige stridige principper. Kunne du ikke fortælle mig hvad jeres formål er med det.

Egentlig skal forslaget ikke til afstemning, da man ikke kan stemme om en forening skal overholde reglerne. Men da I nu fremturer, så lad det komme til en prøve. Vi står klar hvis I ikke forstår vores henvendelse.

Af Steen

Hej Steen

Jeg agter ikke at diskutere dette spørgsmål yderligere med dig. Du har din holdning, og det skal du have lov til. Jeg forventer at du respekterer udfaldet af afstemningen til medemødet - ellers bør du ikke stille forslaget, og i stedet søge din ret via DSF. Det burde være en smal sag.

mvh Rikard

Af Rikard

du kan mene hvad du vil steen, men en ændring i et udvalgs vedtægter SKAL altid til afstemning.
ligesåvel som vedtægtsændringer skal det hvis de var gældende for en forening.

det er ganske almidelig praksis at et udvalg under en forening nedsætter sig selv efter tilladelse fra foreningen og at et sådant udvalg selv bestemmer sine samfærdselsregler, dvs. sine love/vedtægter/stemme regler.

og så lige et spørgsmål gør du samme ophævelser for DSFs andre konkurence udvalg? hav og flue?

Af John E.