Uofficiel individuel Race-liste fra VM 2005-2009

Jeg har brygget en liste sammen med de individuelle resultater fra VM i perioden 2005-2009, altså et supplement til lande-listen (se denne nyhed: http://www.medesiden.dk/indhold/fips-ed-rangliste)

Ikke overraskende er det Will Raison som fører denne liste, takket været en meget pæn samling medaljer fra de seneste 5 år.

Listen har været lidt svær at lave, da ikke alle navne er stavet ens gennem årene, og nogle lande har åbenbart tradition for mange og lange mellemnavne, så jeg tør ikke love at den er 100% korrekt. Derudover er listen uofficiel, FIPS-ed har aldrig udsendt noget lignende.

Ud af listen kan man også se hvem der er Danmarks bedste kort til et VM...

Kommentarer

Hvor finder jeg info om mederegler, samt info om hvem der er i medesektionen, og hvordan sektionen organisatorisk er skruet sammen.

Jeg er gammel medfisker, og er begyndt at fiske igen, og vil da gerne vide lidt om hvordan det hele fungerer i dag.

Hilsen Jørgen Krog www.hookd.dk

Af krog

Hej Jørgen

Du finder DSF's mederegler under "Filer" i menuen.

Der er ikke så meget at sige til organisationen under DSF, for medesektionen består kun af undertegnede, og jeg bestemmer i princippet ikke noget, det overlader jeg til det årlige medemøde i november.

/Rikard

Af Rikard

Hej Rikard

Tak for svar, jeg har fundet den info. Er der referater fra de senere års møder i medesektionen, og giver forbundet stadig tilskud til sektionen, hvis ja, er der så regnskaber for dette.

Som gammel medefisker er jeg glad for at der stadig er liv i medearbejdet, og det var en oplevelse at se DM i Nyborg.

Hvornår er det sidste frist at komme med forslag til medemødet i næste måned, og kan man her på siden se hvad der er stillet af forslag inden mødet.

Mange hilsner Jørgen Krog

Af krog

Referatet fra Medemøde 2008 er her: http://medesiden.dk/indhold/referatafmedemde

DSF giver tilskud til medesektionen, og det er også DSF der holder regnskab med udgifterne. Jeg mener ikke at dette regnskab er offentligt tilgængeligt, men jeg kan hurtigt give en oversigt over hvilke poster og udgifter vi arbejder med, hvis der skulle være behov for det. Samlet ligger budgettet i omegnen af 15.000 kr.

Selve strukturen med medesektion og medemøde er meget løst defineret, og jeg har da også undervurderet antallet af forslag der er kommet i år. Jeg mailer derfor en komplet dagsorden for medemødet, inkl. forslag, til alle mødedeltagere, ligesom dagsordnen bliver lagt op her på siden. Dette vil ske umiddelbart efter jeg kommer hjem fra Tyskland d. 1. november. Deadline for forslag til medemødet er derfor også 1. november.

Af Rikard