Take-a-part fiskeri

Take-a-part er det danske navn for det der hedder "Pole" på engelsk. Hvordan navnet er opstået hører historiebøgerne til, men mon ikke det skyldes at hele stangen skilles ad (take apart) i enkelte dele, i modsætning til polestænger, der er teleskopiske. Moderne TAP-fiskeri foregår typisk med stænger der er op til 13 meter lange, og med en elastik monteret inde i stangen. Man behøver ikke bruge hele stangen, men kan fiske i den længde man nu har lyst til, f.eks. 13m, 11m, 9,5m osv.

I det følgende vil jeg komme lidt ind på flg. emner:

Grej

Opstilling

Tackler

Foder

TAP-fiskeri i praksis

Tips & Tricks

GREJ:
Det vigtigste er selvfølgelig stangen. Normalt sælges TAP-stænger op til 13 meter. Nogle gange er det dog muligt at købe længere stænger, f.eks 14,5m og 16m, men det mest almindelig er altså 13 meter. Stangen er i princippet bare et kulfiberrør, men er genstand for mange og lange diskussioner om hvilken der er bedst :)

Det man typisk taler om er:
LET - den må ikke veje for meget
STIV - det skal ikke være en slatten pind
STÆRK - den må ikke knække alt for let
BILLIG - vi vil ikke ruineres, fordi vi vil ud og fiske

Derudover er der også diskussioner om diametre, i spidsen vil vi gerne have at der er plads til de elastikker vi skal bruge, og i bunden må stangen ikke være for tyk, da det betyder at den er mere følsom overfor sidevind.

I sidste ende er der dog ingen stænger der lever op til alle de krav vi stiller, det er altid et kompromis.

Der hvor man får mest for pengene, er ved at købe en brugt stang til at starte med. Fordelen er at man får mere stang for pengene, og at alle spidser er skåret til, og man får det nødvendige udstyr til elastikker med.

Udover stangen har man ofte et antal ekstra spidser, kaldet top-kits. Et af disse kits kan være forberedt med et gevind, til en cup. Mere om det senere.

For enden af hvert topkit sidder der en bush. Bushen kan enten være intern eller ekstern. Intern/ekstern hentyder til hvor bushen sidder henne. Ekstern bush er typisk bedst til de tykke elastikker, hvorimod interne bush har den fordel at de tynde elastikker let glider henover bushen, hvis de på en eller anden måde bliver viklet om spidsen.

Bushen er lavet i plastic, og sikrer at elastikken ikke bliver ødelagt af kulfiberen.

Inde i de første 2-3 led sidder elastikken. Man bruger en tråder til at få elastikken gennem leddene. Inde i led nr. 2 eller 3 sidder der en såkaldt bung. Elastikken er bundet til bungen, og ofte er der et lille vindsel, hvor der er plads til mere elastik. Man får bungen ud vha. den medfølgende pind med en lille krog på. På denne måde kan man både stramme og løsne elastikken mens man fisker. Elastikken går altså fra bungen inde i led nr. 2-3 og ud gennem spidsen og bushen. Til at forbinde tacklet med elastikken bruger man en connector. Connectoren fås i flere størrelse, men er i princippet en lille lås, hvor man kan sætte tacklet fast.

Det smarte ved TAP-fiskeri, er at man har en lang stang, med et kort tackel. Man kan således holde tacklet ude på foderpladsen, uanset om der er strøm eller vind. Hvis man får en stor fisk på, så kan fisken trække i elastikken, og hvis grejet er balanceret rigtigt, så er det muligt at lande rigtig store fisk på TAP. Der er landet karper over 20 kg på TAP, så mulighederne er næsten ubegrænsede.

OPSTILLING
Udover selve stangen, så er der en del udstyr som er meget vigtigt at have, for at kunne fiske effektivt med TAP.
Vigtigst er det at have en rulle. En rulle er i princippet en stangholder, hvor stangen let kan skubbes bagud, da delene drejer rundt. Princippet er i store hele det samme som en malerrulle, deraf navnet.

Udover rullen, er det en god ting at have en stangholder til at gribe stangen, når den er rullet tilbage. Dette er nødvendigt, for at undgå at stangen ruller for langt frem eller tilbage når den ligger på rullen. Der er flere typer stangholdere der kan gøre dette, de hedder f.eks. pole-sokker, tulipanstangholdere o.l.

En sidste, vigtig ting, er en medeboks. Det er meget svært at fiske med TAP, hvis man ikke har en boks, da man skal sidde rigtigt.

TACKLER:
Til TAP laver man tackler som man ville gøre til polefiskeri. Tacklerne er altså den længde der er nødvendig til f.eks. et top3-kit. Tacklerne opbevares på vindsler, og man er således klar til fiskeri hurtigt, da det ligger klart på forhånd.

Tacklerne laves ved at man først binder en løkke, og sætter løkken fast i connectoren for enden af topkittet. Man trækker nu line af spolen, så længden passer med det topkit man vil bruge. Nu sættes der et flåd og 2-3 stykker polegummi på linen. Flådet sættes hvor man gerne vil have at det skal sidde, og derefter sættes polegummiet på pinden i bunden af flådet, så flådet låses fast til linen. Flådet sidder dog ikke mere fast, end at det kan flyttes op og ned efter behov.

Herefter sættes der en krog på linen. Man kan med fordel bruge tafser, der er korte stykker line med en krog bundet i den ene ende, og en løkke i den anden ende. Tafsen sættes fast på tacklet vha. løkke-til-løkke, og kan således let skiftes, hvis krogen bliver sløv, knækker eller lignende. Flådet afvejes ved at sætte splithagl på linen. Det letteste er at samle 80% af vægten og sætte de sidste 20-30cm fra krogen. Når man ikke kan sætte flere splithagl på linen, så er flådet afvejet.

Der er rigtig mange flådtyper, og det kan være svært at finde ud af hvilke der skal bruges til hvilke situationer. Generelt kan man sige at runde flåd bruges i strømvand, mens aflange flåd bruges i stillestående vand. Et godt allround-flåd er æggeformet, og kan bruges til stort set alt fiskeri. Mht. flådstørrelser, så kan man bruge meget lettere flåd til TAP end til polefiskeri, og normalt bruges flåd mellem 0,5 og 2,0g i stillestående vand, og 1,0 - 4,0g i strømmende vand.

FODER:
Ved TAP-fiskeri kan alt foder bruges, lige fra det helt lette skallefoder til det mest klistrede brasenfoder. Man kan enten kaste foderet i med hånden/slangebøsse, eller bruge en polecup. Nogle stænger har et særligt topkit med, hvor der er et gevind for enden. På gevindet kan man skrue en kop på, og man kan så fodre ved at lægge en foderkugle i koppen og derefter skubbe stangen ud på foderpladsen og dreje stangen 180 grader, så kuglen falder i vandet. Løsfoder kan også enten fodres med en lille slangebøsse, eller vha. koppen.

Typisk vil man bruge koppen, når man ønsker maksimal præcision, og fodre med hånden, når det er vigtigere at man får fodret hurtigt. Normalt kan det altid godt betale sig at fodre med koppen.

TAP-fiskeri i praksis
Når man skal fiske med TAP starter man med at sætte sin boks op på fiskepladsen. Når boksen er på plads kan man sætte sin rulle op, bagved boksen. Efter rullen er sat op kan man montere sin polesok på boksen.

Herefter pakker man selve stangen frem, uden topkit, og lægger den på rullen og i polesokken. En tommelfingerregel er at rullen skal stå sådan at stangen, uden topkit monteret, skal være næsten i balance, og helst sådan at stangen vil blive løftet opad, hvis ikke den lå i den forreste stangholder (polesok, tulipan el. lign).

Så er det tid til at pakke topkits frem. Man pakker det antal frem man skal bruge, og monterer herefter tacklerne. Da topkits som regel er lidt dyre, og samtidigt skrøbelige, kan det anbefales at have en stangholder stående kun til topkits.

Nu er det tid til at måle dybden. En dybdemåler sættes på krogen og tacklet svinges ud i vandet. Stangen tages ud af polesokken og topkittet sættes på stangen, således at stangen nu er helt samlet. Stangen skubbes udad, mens man med begge hænder holder fast. Når stangen er skubbet helt ud, måler man dybden, ved at se om flådet er synligt eller ej. Hvis ikke dybden passer, skubbes stangen bagud, og lægges på rullen. Når man er ved top-kittet, skiller man stangen og man kan nu arbejde med flåddybden.

Når man har fundet dybden og er klar til at fodre, så sætter man agn på krogen og samler stangen som før, og skubber den ud over vandet. Stangen sættes nu i stangholderne på boksen, og man kan kaste foderkugler ud til flådet. Alternativt bruger man topkittet med koppen på, og fodrer kuglerne ad denne vej. Hver gang man skal fodre med en ny kugle, skal stangen altså skubbes tilbage på rullen, skilles, og en ny kugle lægges i koppen. Stangen samles derefter igen og skubbes ud over vandet.

Når man har fodret, og er klar til at fiske, sætter man agn på krogen, sætter top-kittet på stangen og skubber stangen ud over vandet. Flådet lægges der hvor man har fodret, og man holder nu stangen så der er lidt slap line ned til flådet. Hvis man vil flytte flådet 10 cm, så gør man bare det, og giver herefter lidt slap line. Når der er hug, giver man modhug ved hurtigt at flytte stangen ca. 1 meter. Hvis elastikken er sat rigtigt op, og fisken bliver kroget, kan man se elastikken blive trukket ud af stangen. Man fører nu stangen langsomt tilbage på rullen, mens man sikrer at elastikken ikke bliver for stram. Store fisk kan man ikke bare trække ind, men skal arbejde dem langsomt indad, indtil de bliver trætte. Når stangen er ført tilbage til top-kittet skiller man stangen ad, og kan enten løfte fisken ind, hvis den er lille, eller lande fisken vha. landingsnettet. Afkrog fisken, sæt ny madding på og gentag en hel masse gange :D

Tips og tricks:
- Til strømvandsfiskeri er der flådtyper som hedder lolliepops, der er beregnet til at kunne holdes helt stille, for at præsentere agnen helt stille.
- Som ved meget andet fiskeri er det vigtigt at fiske aktivt, lad være med at lægge stangen i stangholderen og vente på at der kommer bid.
- Fiskene står ikke altid ved bunden, arbejd med dybden, indtil du finder fiskene.
- Pas på med at fodre for langt ude, medmindre du har et led mere du kan sætte på din stang.