Strødam Engsø ligger ved Hillerød nord for København. Følg Tulstrupvej, drej af Hejrevej/damvejen og kør under hovedvejen. Umiddelbart herefter drejes op ad vejen "Strødam Mose", og man parkerer hvor stien langs hovedvejen begynder. Herefter skal man gå resten af vejen ned til søen.
BEMÆRK: I 2008 fik vi at vide af de lokale at vi ikke måtte parkere på vejen, da den var privat. Efter at have rettet henvendelse til Hillerød Kommune fik vi afkræftet at dette var tilfældet, og indtil videre har vi derfor Hillerød Kommunes ord for at vi må parkere her. Sørg selvfølgelig for at parkere hensigtsmæssigt, så du er til mindst mulig ulempe for de øvrige brugere.
Søen har en del gode brasen, krydret med skaller og enkelte rimter. I 2008 var vandet meget klart, hvilket påvirkede fiskeriet i negativ retning. Der er chance for rigtig gode vægte her.
Seneste kommentarer