Rands Å

Region: 
Fisketilladelse: 
9b578b75875ca420056a946c71d73675.jpg
80fa14d682b6e6deffe3dd1981d9dbe6.jpg

Rands Å er en gammel klassiker for medefiskerne. Vi har fisket her i mange år, og selvom fiskeriet svinger en del, så er det som regel rigtig godt, og et sted mange af os tager hen, for at træne.

Fra Fredericia køres nordpå mod Vejle, ad motortrafikvejen. Hvis du kommer forbi raffinaderiet (Shell) og bryggeriet (Carlsberg), så er du på rette vej. Et par kilometer udenfor byen drejes til venstre mod Egeskov. Følg herefter vejen lige gennem Egeskov og du kommer til åen. Lige når man er kørt over åen kan man dreje ind til højre eller venstre.

Fiskeriet er typisk bedst når der er strøm i vandet, hvilket der er når slusen er åben. Der kan være virkelig godt flow i vandet, og hvis man ikke er vant til at fiske med pladeflåd er dette en fin mulighed for at prøve det, strømmen er til det.

Ellers kan der være rigtig mange fisk, og man vil derfor typisk fange mest blot ved at fiske 5 eller 6m pole.

Fiskeriet er så vidt vides frit, i hvert fald mellem broerne og ved den anden parkeringsplads. Vi har ikke prøvet at fiske andre steder i åen, og kender ikke fiskeretten de øvrige steder.