You are hereHarndrup Grusgrav
Harndrup Grusgrav
| Region: | Fyn |
| Fisketilladelse: | Frit fiskeri |
| Fiskearter: | Aborre, Ål, Brasen, Flire, Gedde, Guldfisk, Karusse, Koikarpe, Rudskalle, Skalle, Skælkarpe, Spejlkarpe, Suder |
Harndrup Grusgrav består af 2 søer, normalt blot kaldet den lille sø og den store sø. Der er frit fiskeri på kommunens arealer, hvilket vil sige hele den lille sø, og ca. halvdelen af den store sø. Den store sø er delt op i 2 bassiner, adskilt af en lang halvø, og det er i det første bassin man kommer til, at man må fiske.
Begge søer fiskede dårligt i 2008, der var kun få fisk, og de var svære at finde i det åbne vand, man skulle typisk helt tæt på grene og siv, for at få fisk. Særligt slemt har det været i den lille sø, hvor man i en periode slet ikke har kunnet fange fisk, uvist af hvilken grund. Vi håber dog på en bedring af søernes tilstand i 2009
Den lille sø er knap så dyb som den store sø, og man kan fiske alle fiskeformer her. Særligt populært er nok pole og match. I den store sø fiskes næsten udelukkende pole, men man kan også have succes med bundmede, match eller take-a-part.
Der er karper i begge søer, og de anses normalt for at være udemærkede karpevande. Bemærk dog at overnatning ikke er tilladt.
Man finder grusgravene ved at køre til Frugtlageret i Harndrup.
- log ind eller opret konto for at skrive kommentarer
- Printervenlig version
Jeg har i dag været i Harndrup for at fiske, jeg fiskede ca. 3 timer i den lille sø og havde et fint fiskeri efter skaller i 30-60g's klassen. Derudover fik jeg en lille flire, og så andre fisk, såsom mindre spejlkarper og en enkelt gedde. Der er altså noget at komme efter i denne sø.
Jeg gik derefter en tur rundt i den store sø, men der var ikke mange fisk ude efter mit brød jeg havde smidt i overfladen, faktisk så jeg først en flok rudskaller da jeg var kommet helt om i søens modsatte ende. Derudover var der også karper der solede sig i overfladen heromme. Det virker ikke som om der er lige så mange fisk i den store som i den lille sø p.t.