Forfangslængde

Som nystartet medefisker er jeg lidt usikker på hvad ideen er bag forskellige forfangslængder. Jeg er med på at brug af forfang har den fordel at man ret let kan skifte krog og at det giver lidt sikkerhed ved bundhug, hvor det formodenligt vil være forfanget der springer, hvis man har valgt det lidt tyndere end hovedlinen. Desuden er der vel en lidt mere fri og naturlig agnpræsentation ved tynde bløde forfang end ved en tyk stiv ”wire”. Men hvilke tommelfingerregler gælder der for længden af forfanget til match- og polefiskeri (er ikke nået til tap endnu)?
Er det ikke sådan, at der normalt ikke sættes hagl på det tyndere, lidt skrøbeligere forfang og at forfangslængden dermed bestemmer hvor langt det nederste hagl mindst er fra krogen? Hvis så, bruger man da de relativt lange forfang til sky fisk og on the drop fiskeri hvor agnet skal præsenteres så frit som muligt med den ulempe at et relativt langt stykke line (fra sidste hagl til krog) ikke nødvendigvis er strakt og nogle hug dermed ses sent?? Og omvendt bruges korte forfang så når fiskene går til den og man vil se huggene med det samme eller hvis man hurtigt vil tvinge agnen til bunden (og holde den der)?? Det ville være super, hvis jeg kunne få et par tommelfingerregler at gå ud fra og en ide om hvad man mener med ”et kort forfang” i cm og hvor langt ”et langt forfang” typisk er? Det er måske nok med en all-round forfangslængde som begynder og i givet fald hvor langt vil I anbefale? /ft

Du har egentlig fanget essensen i forfangslængder fint - og standarden er vist omkring de 20 cm +/- 5 cm.

Jeg kører selv med ca. 15 cm til alt pole/tap, mest fordi det er den længde der passer ind i de små forfangsmapper fra Preston

Til match/bolo kører jeg med 30 cm, men kan nu også godt lokkes på til at sætte et 15cm forfang på, det betyder ikke så meget.

Efter jeg er gået over på 15 cm, så har jeg ikke længere hagl på forfanget, af samme årsag som du skriver.

Jeg tror ikke der er steder herhjemme hvor du skal bruge længere forfang end det - du kan jo stadig fint fiske f.eks on-the-drop med et 15cm forfang, du skal bare trække haglene op ad linen. Til feeder-fiskeri bruger jeg også de korte forfang, men sætter så et stykke line mellem feeder og forfang.

Af Rikard

Jeg bruger nøjagtigt det samme!

15cm til pole og TAP, og 30cm til match og feeder...

Preston forfangsmapperne er SUPER fede og de er netop i de to længder, dette betyder for det første at alle dine forfang er lige lange og dernæst, at de ikke skal rulles, foldes, krølles, snoes, flettes eller hæckles for at kunne være der! Og så er de snor-lige når du sætter dem på..! Det er fedt!

Der vil altid være undtagelser til det med forfangslængde men grundlæggende ville jeg gøre som nævnt, men hvis der nu f.eks. kun er 70cm dybt der hvor jeg fisker match, synes jeg det er lidt fjollet at have et 30cm langt forfang..?
De fleste ville nok her vælge, at sætte et hagl direkte på forfanget, dette er jeg dog ikke stor fan af og vælger i stedet at bruge et kortere forfang...

Husk endelig bare at spørge hvis der er noget du vil have svar på!
Vi elsker at være kloge herinde..! ;-)

Desuden skulle du prøve at kigge lidt på de engelske medesider også, de har tit nogle meget udførlige og flotte guides til f.eks. helt almindeligt "standard" waggler-fiskeri som den her: http://www.gofishing.co.uk/Angling-Times/Section/how-to/Coarse-fishing-a...

Af Struck