Debatoplæg: Er vi for magelige når vi tager ud og fiske?

Mens sneen og isen sætter en effektiv stopper for stort set alt fiskeri, så har der været tid til at reflektere lidt over hvordan vi egentlig griber fiskeriet an herhjemme.

I den forbindelse er jeg kommet til at tænke på om vi er for magelige mht. valget af fiskevand? Jeg synes vi vælger at fiske de samme vande igen og igen, uden at der kommer fangstrapporter fra nye vande.

F.eks. er fiskeriet på Stevnstrup-strækket af Gudenåen, blusset op efter vi var nogle stykker der satte os ned og udforskede det, og efterfølgende har flere fulgt efter, og mange har haft noget rigtig godt fiskeri.

Men igen, nu fisker vi så bare Gudenåen rigtig meget, uden at prøve nye vande, og ikke mindst melde ud om det, da det måske kunne inspirere andre til at prøve det samme.

Jeg har derfor sat mig et lille mål i år: Jeg vil fiske nye vande, nye pladser og nye stræk, og ikke kun fiske de samme steder som jeg plejer at gøre. Jeg kan dog ikke nå hele min liste selv, og derfor melder jeg den ud her, i håb om at vi måske i fællesskab kan få fisket hele listen igennem, for at se om der ligger noget godt fiskeri og venter på os rundt om i landet:

Top 10 over potentielle "nye" vande:

1: Brede Å i Sønderjylland. Ligger lidt nord for vidåen, men den burde holde stort set de samme fisk som vidåen, og er tilmed lidt mindre, og dermed lettere at fiske i.

2: Skanderborg sø. Engang et mekka for medefiskere, og har været dårlig i en længere periode, men kan det passe at den er helt færdig?

3: Ryå ved Brønderslev. De første rapporter dukkede op sidste år, jeg er fristet. Er det et vand med DM-potentiale?

4: Vandkraftsøen i Holstebro. Jeg tror aldrig jeg har set en fangstrapport herfra, men der må da være fisk?

5: Brøns Å i Sønderjylland. Samme historie som med Brede å

6: Karlsgårde/Ansager Kanal. Jeg kan se at Peter Schytt fisker der, og det samme gør alle Esbjerg-drengene. Kan vi ikke få lidt mere info om vandet, og hvordan vi andre kommer til at fiske det?

7: Kolindsundkanalerne. Efter sigende mangler der ikke fredfisk i disse kanaler. Er det jyllands svar på lammefjordskanalerne?

8: Hedeland på Sjælland. ISK kom med et oplæg om et stævne i disse søer. Det lyder helt vildt spændende, men kan vi ikke få nogle fangstrapporter til at skærpe appetiten til et evt. kommende DM i vandet? Ingen gider fiske et sted hvor de ikke ved om de skal fange 3 aborrer eller 20 kg brasen.

9: Fredericia Voldgrav. Engang et spændende vand med en masse arter, men det er længe siden vi har fisket der - er der noget at komme efter?

10: Randers Fjord. Vi var 3 mand sidste år der kradsede lidt i overfladen, og der er bestemt potentiale. Historierne om gigantbrasen hører jeg jævnligt, hvem er den første til at få en 5kg+ brasen på TAP på dette stræk?

Hvad siger i? Er det fint nok at fiske de samme vande igen og igen, eller er i med på at vi inden 31-12-2010 har minimum 1 fangstrapport fra hver af de 10 vande på medesiden?

Fora: 

Lyder som et godt forslag.
Vi ( OSK) havde en tur til Skanderborg for et par år siden, det var ikke de store vægte vi fik, ved ikke om vi var på et forkert stræk, vi fiskede på den østlige side lidt syd for byen. Skanderborg kommune har fisket en del tons fredfisk op for at rovfiskene skyld. Men tror at man skal fiske over ved vandrehjemmet fremover.

Af TK

2009 var første år hvor jeg fiskedet i karlsgårde kanal. Desvære er kanalen blevet lukket. pga laks. Men jeg skal nok skive et inglæg på medesiden , hvis der stadi er fisk i.
Mvh peter schytt
wwww.bricksite.com/mede

Af peterfisker

Det havde jeg da lige overset - er det meningen at hele kanalen skal fyldes op med jord?

Af Rikard

nej der kommer bare ikke så meget strøm, og vandstanden falder. Det er det enste jeg ved..

Af peterfisker

Hej har fisket i vandkraftsøen for nok 8 år siden, der var mange 100 til 200 grams skaller på det tidspunkt. Fiskede på nordsiden i den østlige ende som er meget lavvandet, man skulle nok prøve at fiske ved ringvejen ved byen overfor rostadionen. Der er der nogle fine pladser og ikke langt at gå med grejet.

Af Kim