Bundmedefiskeri

Når vi snakker om bundmede, så menes der fiskeri hvor vi holder agnen på bunden med et blylod eller en feeder, og hvor vi registrerer hugget ved at stangtoppen bevæger sig.

Karpe- og specimenfiskere benytter også bundmede, men bruger bidmeldere, hvilket aldrig forekommer når medefiskere fisker bundmede. Her handler det om 100% koncentration på stangspidsen.

Ole Knudsen fra Odense Sportsfiskerklub er her i aktion med bundmedestangen under en konkurrence i Dallund Sø...

I det følgende vil vi komme lidt ind på flg. emner:

• Grej
• Opstilling
• Tackler
• Foder
• Bundmede i praksis
• Tips & Tricks

GREJ:
Bundmede er mange ting, og derfor er det også svært svare på nøjagtigt hvilket grej man skal bruge. Af stænger, så kan man få dem helt fra 6-7 fod (også kaldet winklepickers, eller blot pickers) og op til 15-17 fod der kan kaste 250g. De sidste stænger bruges til tungt feederfiskeri på meget lange afstande. Til typisk dansk fiskeri bruges ofte en stang på 10-12 fod, der kan kaste feedere op til 100g. Stængerne har bløde spidser, lavet i enten kulfiber eller glasfiber, og det er normalt at der følger 2 - 4 spidser med, når man køber en bundmedestang. Man vælger så hvor kraftig en spids man ønsker at fiske med, udfra de forhold der er den pågældende dag. Skal man fange små skaller på kort distance, så vælger man den bløde spids, mens man vælger den kraftige spids hvis man skal fange storbrasen på lang afstand. Da spidsen bruges til at registrere huggene med, så er det vigtigt at man har valgt den rigtige spids til de forhold man fisker under. Denne erfaring kommer kun ved at træne med bundmede.

Hjulet skal naturligvis afspejle den stang den skal bruges sammen med, og generelt bruges lidt større hjul til bundmede end til flådfiskeri. Der er ikke en universel talkode for hvor store hjul er, men et Shimano-hjul i størrelsen 2500-3000 eller 4000 anvendes ofte til dette fiskeri. Der er en del der bruger lineclipsen på spolen til at styre hvor langt ude man fisker, og hvis man gør det, skal man selvfølgelig vælge et hjul med lineclips.

Linen bør ikke være for tynd til bundmede, brug gerne en 0,18 eller en 0,20mm, da der er meget pres på linen hvis man fisker med en tung feeder eller clipser linen på en fast distance. Dog skal man heller ikke gå så højt op i tykkelse at linen bliver fanget af overfladestrøm eller har svært ved at blive druknet.

Inden man kan fiske bundmede for alvor, så er det vigtigt at man har minimum 1, helst 2 gode stangholdere. Sørg for at stangholderne er af den brede type, så man kan finjustere hvor meget spidsen bukker, blot ved at flytte på stangen, i stedet for at skulle køre line af hjulet. Stangholderne skal helst være skruet på banksticks, da man så er helt sikker på at stangen ligger helt roligt, og der ikke kommer rystelser fra f.eks. platform eller boks.

OPSTILLING
Når man skal til at fiske, skal man placere sine stangholdere sådan at stangen ligger med en vinkel ud til ens fiskeplads. Stangen skal altså ikke pege direkte mod foderpladsen, men ligge med en vinkel mellem 45 og 80° til enten højre eller venstre. Hvilken side man vælger at lægge stangen til, afhænger af flere ting. Hvis man er højrehåndet vil man typisk foretrække at have stangen til højre, da modhugget derfor ligger mest naturligt. Dog kan vinden have større betydning, for hvis der er en kraftig sidevind fra højre, så kan det være en fordel at lægge stangen til venstre. Fordelen er at man så står med ryggen mod vinden, og dermed lidt i læ, og samtidigt vil eventuelle bølger på vandet ikke betyde så meget for om man kan se huggene eller ej.

Bundmede i strømvand er en lidt anden sag, for her vil man gerne undgå at have for meget line i vandet, og derfor stiller man typisk stængerne så spidsen peger op i luften, i en vinkel mellem 45 og 60°. Stangen kan evt. pege lidt til højre eller venstre, for lettere at kunne se huggene. Stangen skal pege opstrøms, det giver den bedste visning af hugget.

Når opstillingen er sat op, skal den være sådan at du let kan se stangspidsen, og let give modhug, og det uden at stå anstrengt, da man skal stå der i flere timer.

TACKLER:
Der er mange måder at lave sit tackel på, alle har hver især fordele og ulemper.

Det mest simple tackel er sandsynligvis et paternostertackel. Dette tackel består kun af en knude, og derfor kan alle lave det, uden problemer. Læg linen dobbelt på den yderste meter. Bind herefter en knude på det dobbelte stykke line, så der opstår en løkke på ca. 20 cm og en lang tafs på ca. 80 cm. I løkken kan man enten sætte et blylod eller en feeder og i den lange tafs bindes krogen fast.

Man kan også vælge at lave et glidetackel, her anvendes enten en perle med en hægte (spørg hos din grejhandler) eller en bom med en hægte (fås også hos grejhandleren. Bom eller perle køres på hovedlinen, herefter sættes der en ny perle på, til at beskytte knuden, og til sidst bindes en svirvel. Bommen kan nu køre frit på linen frem til bommen, uden at ryge ned i krogen. I den anden ende af svirvlen bindes et stykke line med en krog i.

Der er som sagt mange typer tackler, en hurtig søgning på internettet kan give god inspiration, men fælles for dem alle er at de virker, men sjældent uden lidt problemer.

De typiske problemer med bundmedetackler er at de kludrer. Linen risikerer at vikle sig ind i bomme, perler, krogen og sågar sig selv. Det kan være noget rigtigt rod. Derfor: prøv dig frem med flere forskellige tackler, og fisk med det som giver dig færrest problemer.

Krogstørrelserne til bundmede ligger typisk mellem 10 og 16, det er sjældent at man går længere ned. Det er ofte fint at starte med en str. 12, og arbejde sig op og ned, afhængigt af hvordan fiskeriet udvikler sig.

FODER:
Foderet til bundmede adskiller sig ikke væsentligt fra foderet til andet fiskeri. Dog er der i praksis 2 måder at få foderet ud på foderpladsen: 1: Kastet ud med hånd eller vha. slangebøsse. 2: Kastet ud vha. en feeder.

Metode 1 er klart den hurtigste, man kan få meget foder ud på kort tid. Ulempen er at den ikke er specielt præcis, afhængig af hvor dygtig man er til at kaste, naturligvis.

Metode 2 er mere langsommelig, det tager tid, hvis man vil have meget foder ud hurtigt, til gengæld er den langt mere præcis. Med metode 2 kan man også vælge en feeder til maddiker, og således få løsfoder ud på ens plads, helt uden at bruge foder. Dette kan være en stor fordel hvis fiskene er bange for foderet.

I praksis vælger man ofte en kombination, nemlig at man til at starte med kaster 4-8 kugler ud med hånden, og herefter fisker med feeder, på den måde får man lidt af fordelene fra begge metoder.

Den vigtigste egenskab ved foderet er at det skal kunne binde hele vejen ud på pladsen. Vælg derfor foder der klistrer en del, og kan bære en del agn. Til feederfiskeri er dette knap så vigtigt, her skal man bare passe på med at vælge et foder der opløses for langsomt. Hvis foderet stadig sidder i feederen, når man trækker ind, så er det enten klemt for hårdt, eller klistrer for meget.

Bundmede i praksis:
Når man skal fiske bundmede vælger man ofte at fodre op, når man starter fiskeriet. Dette kan enten gøres med hånden/slangebøsse, eller ved at tage 10 hurtige kast uden at sætte madding på krogen.

Når man vil fiske sætter man agn på krogen og fylder foder i feederen, hvis man bruger dette. Tacklet kastes ud på foderpladsen, og man sænker stangtoppen 10-50 cm under vandoverfladen mens man hurtigt tager 3-4 omgange på hjulet. Man vil ofte kunne se linen hænge i overfladespændingen, og først når linen er helt væk fra overfladen (det som medefiskere kalder "at drukne linen"), lægges stangen i stangholderne. Her vil man ofte opleve at spidsen er meget spændt, for pludselig at blive helt slap. Det sker lige når linen ryger gennem overfladespændingen, da man her opnår den direkte kontakt ud til tacklet. Der køres lidt line ind på hjulet, indtil den bløde spids er bukket lidt ud mod fiskepladsen. Spidsen skal hverken være for lidt eller for meget bukket, da begge dele betyder at man ikke kan se alle hug. Hvordan spidsen skal stå for at få den bedste visning af hug, lærer man ved erfaring.
Når stangen ligger i stangholderen med spidsen bukket, skal man vente på hugget. Nogle gange er hugget nogle små hurtige nap, andre gange er det en næsten usynlig bevægelse i spidsen. Igen er det erfaringen der fortæller en hvornår man har hug. Man vil typisk stå klar, ved at holde den ene hånd på håndtaget. Når der er hug, løftes stang lynhurtigt fra stangholderen og føres bagud. Hvis man har held med modhugget vil man nu kunne mærke modstand fra fisken, og man kan begynde at fighte fisken ind.

Herefter fyldes nyt foder i feederen (hvis man bruger dette) og der sættes nyt agn på krogen, og man kaster igen ud på foderpladsen.

Anders i et koncentreret øjeblik med bundmedestangen ved Skovsøen i Odense...

Tips & Tricks:
- Sæt 2 banksticks op bag din plads med 2 stanglængder imellem. Når du har fundet din fiskeplads clipser du linen fast til spolen. Herefter går du op til dine banksticks og kører linen i 8 taller mellem banksticksne. Tæl hvor mange gange du gør dette, og du ved nu hvor langt ude du fisker. Hvis dit tackel går i stykker, eller hvis du vil fiske lige langt ude med flere stænger, så kan du nu let finde den samme afstand igen, ved at køre linen i 8-taller og clipse fast når du når til det antal omgange du startede med.
- Hvis der ikke er fisk på foderpladsen, så prøv at fiske til højre/venstre og foran/bagved foderpladsen. Husk ikke at fodre når du gør dette, da du derved fodrer på et større område.
- Eksperimenter med hvor langt der er fra lod til krog. En tommelfingerregel er, at jo mere sultne fiskene er, jo kortere skal forfanget være.
- Prøv at fiske aktivt, hvis der ikke er fisk indenfor kort tid. Flyt tacklet en meter indad, og vent igen.
- I strømvand skal loddet præcist være så tungt at det ikke ligger helt stille, men triller stille og roligt med strømmen.
- Hvis man fisker feeder kan man fiske rigtig lang tid med meget lidt foder - pas på med at blande for meget, specielt til træning/hyggetur.