Bolognesefiskeri

Det er først i de senere år at vi herhjemme har fået øjnene op for bolognesefiskeriet, og det kun fordi vi er stødt på det i udlandet. Det skyldes sikkert at metoden har sin force i brede, dybe strømvande, og dem har vi ikke mange af herhjemme.

De mest oplagte vande er nok Gudenåen og Vidåen i det jyske, men også f.eks. Næstved Kanal på Sjælland. Teknikken kan i princippet bruges i alle strømvande, men hvis dybden ikke er minimum 2,5-3,0 meter, så kan man lige så godt fiske med en matchstang.

 

Grejet

 

Bolognesestangen er i princippet en polestang, bare med øjer og en hjulholder. Der er normalt et øje pr. led, og så lidt ekstra i toppen, dvs. normalt en 7-9 øjer på en 7m bolognese. Længden ligger normalt på 5-7 meter, med 6 meter som en god allround-stang. De findes også længere, helt op til 9 og 10 meter, men i den længde er de meget svære at håndtere, og der er ikke mange steder de bruges.

 

Bolognesestangen monteres med et fastspolehjul, samme størrelse som på en matchstang går fint an. Linen ligger normalt mellem 0,16 og 0,20, afhængigt af hvor tungt der skal fiskes.

 

Flådvalget til bolognesefiskeri er ikke helt uvant for os danskere. Det skyldes at mange af de flåd vi fisker pole med, rent faktisk er boloflåd. Mange af de Tubertini-flåd vi fiskede med i de gode gamle dage er rigtig gode eksempler. I praksis kan flådene deles op i 2 typer: Gulerødderne og pærerne :)

Gulerødderne er nok de mest anvendte, da de er meget alsidige. Gulerødderne laves af de fleste flådfabrikanter, f.eks. Sensas, Rive, Perfect, Exner osv. De bruges normalt i størrelserne fra 4 til 20g, men til ”vores” fiskeri vil jeg mene at 8-12g er det mest oplagte, og helt op til 20g i f.eks. Silokanalen i Berlin.

 

”Pærerne” er helt standard runde flåd, og dem findes der så mange af at det ikke kan betale sig at nævne dem alle :)

 

I teorien er gulerødderne gode til at køre igennem, typisk til skallefiskeri, mens pærerne er gode at blokke, hvilket normalt bruges til brasen, da agnen her kører noget langsommere. I praksis synes jeg dog at gulerødderne er perfekte til alt mit fiskeri, og jeg fisker udelukkende med Sensas Tajo, og jeg har da også fanget en brasen eller 2 på bolo.

 

Tacklet til bolofiskeri kan man snildt lave hjemmefra, og opbevare på vindsel som et poletackel. Jeg foretrækker en bulk mellem 60 og 80 cm fra krogen, dertil en enkelt dropper i str. 4-6 og et forfang på 30 cm. Tyskerne ryster på hovedet af os, da de foretrækker flere droppere, men jeg må sige at jeg har haft det bedste fiskeri med netop dette setup. Det er tilmed også dejlig simpelt og kludrer sjældent.

 

Krogen er normalt Gamakatsu 1310 til ”normalt” fiskeri og Gamakatsu 2210 til ”tungt” fiskeri. Størrelserne 12-16 er normalt godt nok til mig, måske en 18'er på de dage hvor det er få og små fisk man er ude efter.

 

Teknikken

 

Bolognesefiskeriet er egentlig en dejlig nem metode, det er sådan set bare at køre et flåd igennem sit foderfelt. Dog er der et par ting man skal være opmærksom på, noget som kan gøre fiskeriet noget lettere.

Først og fremmest synes jeg selv at det er en fordel at clipse linen, for at ramme samme spor hele tiden. Normalt clipser jeg, og lægger fodersporet f.eks. 5 omgange inde, for stadig at have muligheden for at fiske ude bagved fodersporet.

 

Foderet prøver jeg så vidt muligt at fodre 1-2 meter nedstrøms, hvilket kan virke underligt, mange vil instinktivt fodre opstrøms i stedet. Forklaringen er at jeg vil have muligheden for at have fuld kontrol over tacklet når det kommer foderet, da fiskene sagtens kan stå lige overni hvor foderkuglen rammer. Disse fisk får man ikke, hvis man fodrer for langt opstrøms.

 

Teknikken med guleroden er simpel, idet man blot kan lade flådet køre igennem, og give modhug, når flådet forsvinder. Man kan også begynde at arbejde mere med tacklet og bremse let, og derved få tacklet til at ”hoppe” nedstrøms. Mange gange hugger fiskene lige når man slipper tacklet efter at have bremset det let. En tredje mulighed er at bremse flåddet rigtig hårdt, så det trækker striber og ligger halvvejs ud af vandet. Det kan se vildt ud, men fiskene er mange gange ligeglade, og knalder på som sjældent set.

 

Pæren kan fiskes på samme måde, men er særlig velegnet til det kraftige blok, da det ikke kommer så meget ud af vandet som gulerodden.

 

Det vigtige ved bolofiskeri er at arbejde med sit foderfelt, finde ud af hvor fiskene står i forhold til hvor foderkuglerne rammer. Det gør man lettest ved at bremse tidligt, bremse sent, kaste lidt for kort, lidt for langt osv.

 

Alt-i-alt er jeg blevet rigtig glad for bolo-fiskeriet, da det er en fiskestil der passer godt til mit temperament. Vi ses ude ved vandene :)