ang Løje rekorder

Jeg har et par spørgsmål ang Løjer og rekorder

findes der en officiel rekord for antal løjer på 1 time.
jeg ved at der på et finsk site fortælles om 637 stk på en time, men hvem satte denne rekord, hvor og hvornår.
den gamle rekord på 515 hvor og hvornår blev den sat.

og så en ting som måske er lidt kringlet.
rigs til løjer, jeg mener at have læst eller hørt et sted for mange år siden at der var regler om sammensætningen af tackler, man måtte ikke lade haglene sidde på et slæb efter krogen, de skulle side mellem flåd og krog.
¨hvilket i den grad vanskelliggør tingene når man altså speedfisker løjer, fordi man minimum skal op i et stykke underbundet 0,16 på af samme længde som krogen der stritter ud fra ryggen af denne for at holde maddiken på selve krogen og forhindre den i at køre op af linen, da løjerne har en "raslende" måde at ryste sig på når de svinges ind.
selve det at underbinde et stykke 0,16 med en normal krogbinder på en str 16 fine match er en sag for sig, men vil det egentlig ikke blive betegnet som en artifact eller "flue", der heller ikke må bruges efter de internationale regler?

en løsning kunne være at fiske med et stykke hvid poleflåd gummi i krogbøjningen i stedet for en maddike, på samme måde som at speciemnfiskere fisker med plastmajs, men den går vist heller ikke, ihvertfld ikke til et internationalt stævne.
men ville den blive godkendt, hvis man satte en rekord?

Kører det ikke efter FIPS regelsæt, det lyder da som det mest sandsynlige. I realiteten kan man jo udråbe sin egen løjerekord. Hvis man bare skriver sin fremgangsmåde, så kan man jo se om nogle kan slå den ;-). Fik en del i dag på min fisketur, fantastisk sjovt fiskeri, så jeg vil lige spørge om du bruger modhageløse kroge? om de ikke falder oftere af i svingøjeblikket når de bruges? og hvorfor bruge flåd? kan man ikke bare sætte et lille hagl på linen og hive ind? Hvilken flådstørrelse bruger du ? Brugte selv 1 grams, men virkede lige i overkanten. Havde dog ikke mindre...Bruger du pole eller waggler flåd?
Åhhh det var en hulens masse spørgsmål :-)

Af Loui

Hej loui

Jeg tror ikke at det med Løjerekorder kører efter FIPS regler, det er umuligt at fange 600+ på madikker eller for den sags skyld pinkies, dertil tror jeg at der hvis der endelig bruges agn og ikke blanke kroge eller fx polegummi i krogbøjningen, bruges svær fra tørret landskinke, jeg ved det lyder åndet men det er sandt, det holder uhæmmet godt på krogen at tråde igennem den tynde svær. en lille 2mm x 2mm terning der er 3mm lang af den sejeste om mest lufttørrede skinke du kan få fat i.
nej jeg bruger ikke modhageløse kroge, da jeg ikke har nogen, men jeg bruger en Drennan fine match i str 16 der har fået modhagen trykket ind, jo de falder en gang imellem af i svingøjeblikket, men det er altsammen teknik, de må meget gerne falde af på dette tidspunkt, men det skal de gøre over nettet og det er her brugen af forklædeslidske kommer ind i billedet. fisken der ikke akkurat faldt af over nettet ryger op på forklædet og falder selv i nettet. hvilket er absolut nødvendigt hvis man skal over 500+. derudover svinges der ikke ind som sædvanligt hele bevægelsen med stang-armen kan bedst beskrives som den bevægelse man foretager sig når man skal illustrere et kørende damptog med armen, ved fremføringen kastes der ud, og ved den ned - og tilbagegående bevægelse hales fisken ind og ved den opadgående bevægelse hejses fisken op til navlehøjde, der gives IKKE tilslag med hævet stang men med klingen vandret da et misset tilslag med klingen hævet får tacklet til at fare op af vandet og kludre om stangtoppen.
Selve afkrogningen er (sålænge man bruger maddiker/pinkies) også anderledes end normalt, normalt vil man gribe om fisken, som ville man gribe efter en ølflaske i en snor med den hånd der ikke holder stangen, det gør man IKKE her, man vender hånden så håndfladen peger udad og tommelfingeren nedad og griber for det tilfælde at fisken ikke er faldet af over nettet eller på forklædet omkring linen over det sted maddikken er havnet på forfanget (hvis den er kravlet op) og fører stanghånden lidt frem så stangtoppen og linen spændes og fiskens mund af sig selv glider frem til tommel og pegefingers spids, hvor krogskaftet gribes og fisken "vendes" så den falder af, nu sidder maddikken igen automatisk i krogbøjningen, venstre hånd føres nu frem over foderbaljen så stang toppen spændes mindre og den fremadgående bevægelse med stanghånden fortsættes og krogen slippes hvorefter udkastet nærmest automatisk foretages. samtidg med at venstre hånd føres ned til foderet og der fordres og indhales en ny fisk, nu behøver den venstre hånd kun at føres ca 10cm op ad for at gentage grebet om linen. osv osv
Foderbaljen befinder sig altså IKKE ude på siden af kassen men mere eller mindre lige opad venstre knæ på en baitwaiter.
ALT foregår så at sige i en osteklokke der kan defineres som siderne af kassen og 3m frem, intet bagved intet til siden!
jeg bruger 0,10grs flåd, og fisker 20cm nede
flåddet er hjemmebiksede ændringer af slanke TAP flåd hvor stilk og top er skåret ned til 1cm, der begges dækkes af polegummi, så det der er på linen egentlig bare er en slags lille bule, haglet sidder 5cm fra krogen.
ang flåd eller ikke. så er der stor forskel på klart vand eller grumset vand i denne sammenhæng, kan man få løjerne helt op i overfladen i spritklart vand, så er teknikken at bruge et flåd uden hagl, dvs et tungt flåd (fx brugtes tidligere meget hulepindsvinepigge) de bruges som simpel kastevægt, og hugget registreres simpelthen ved at at observere maddikken, i det øjeblik den ikke kan ses er i en fiskemund og ophalingen starter.

En anden ting, der er super vigtig er at man ikke som sædvanligt sidder på kasen med vandrette lår, nettets (så bigtop som muligt) bagkant dvs den kant der vender ind mod kassen berører dennes forside, og man fisker med spredte ben, kassen er så høj at man nærmest automatisk får en let fremad hældende holdning.
dette sørger for at forklædet ikke får et knæk.

men mere om alt dette senere, jeg er igang med at skrive en større artikel til siden her, om dette fiskeri + en masse teori og lidt medehistorie, men det kan først blive færdigt efter DM, men en smule af grjet jeg bruger har jeg med til DM så der kan du se hvorledes det ser ud.

Af John E.

ud over det jeg lige har skrevet så er svaret på mit egentlige spørgsmål tror jeg fundet i FIPS reglerne artikel 17 den sidste linie

-17- The fishing-line must obligatorily be equipped with a float; only single hooks are allowed. Overshooting of the float is forbidden (the weight of the sinker of the line must not exceed the capacity of the float used). It is strictly forbidden to fish at the bottom of the watercourse, with or without float, and it is not allowed to mount the terminal or the sinker in derivation,

Af John E.

Meget lærerig læsning! Tak fordi du har givet dig tid til at skrive det, der er en del tricks jeg kan og vil putte i rygsækken her til weekenden! Ang. regelsættet, så var det også bare et gæt. Læste dem i forbindelse med en tidligere tråd, hvor jeg brokkede mig lidt over fremgangsmåden til landsholdsudtagelsen med tvunget 13 meter pole. Tænkte bare at der sikkert kunne gælde de samme regler for løjefiskeri i rekordsammenhæng med flådtacklet.
Har desværre ikke mulighed for at tage til Nyborg i weekenden, men held og lykke med det. Så ser jeg om jeg kan bliver lidt hurtigere her i det sjællandske imens.

Mvh

Af Loui